Ring gerne til os!

+45 46 15 28 51

  • Jobopslag
  • Tømrerafdelingen - Jylland
  • 25.03.2021

Er du en alsidig håndværker med teknisk snilde, der fungerer godt med afvekslende opgaver og frihed under ansvar?

Vi søger lige nu efter dygtige, selvkørende folk til opstart efter påske og løbende ind i foråret. Det er et krav at du er en ansvarsbevidst og god teamplayer, samt at du har kørekort og ikke er bange for at tage fat. Derudover forventer vi at du er fleksibel og bidrager med energi og godt humør.

Om os:
Det vigtigste er ikke om du er faglært tømrer, murer eller noget tredje. Det vigtigste er derimod, at du er en person, der gider at tage fat og løse de opgaver, der kræves for at skabe flow i byggeriet. Du må ikke være bange for, at svinge en malerpensel eller stille hårde hvidevarer på plads, hvis det er dét, der skal til for at nå i mål. Du trives med et fast tempo, er løsningsorienteret og kan træffe selvstændige beslutninger.

Om jobbet:
Du vil blive en del af vores team på ca. 15-20 mand, der kører til pladser i området mellem Aalborg og Vejle og udfører hoved- og totalentrepriser. Arbejdet består hovedsageligt af en bred vifte af tømrerarbejde. Vi arbejder udelukkende for erhvervskunder - rigtigt meget renovering af detailbutikker og komplette ombygninger af beboelseslejligheder i etageejendomme. Vi ønsker at dække især Århus-området med lokale folk, der kører direkte ud fra egen bopæl. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn og en arbejdsplads, der i høj grad er baseret på gensidig tillid, hvor alle behandles med respekt og har stor grad af frihed under ansvar, og hvor det samme forventes retur. Der er tale om fuldtidsstillinger med en variabel arbejdstid fordelt mellem kl. 6.00-17.00. Vi har travlt og er altid på udkig efter dygtige folk. Så kender du andre, der kan matche vores krav, så tøv ikke med at fortælle dem om muligheden for, at blive en del af Krage & Jensen Byg.

“Det vigtigste er ikke om du er faglært tømrer, murer eller noget tredje.”

Krage & Jensen Byg

Praktisk info:
Send en kortfattet ansøgning via mail til job@tfsj.dk med emnet ”Alsidig håndværker til Krage & Jensen Byg”.
Har du spm. til jobbet så kontakt John på mail: john@kjb.nu. Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet de rigtige folk. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.