Ring gerne til os!

+45 46 15 28 51

  • Jobopslag
  • Malerafdelingen
  • 23.03.2021

Er du en dygtig og kvalitetsbevidst maler, der sætter pris på gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø?

Vi søger lige nu efter faglærte malere til opstart efter påske. Det er et krav at du er en ansvarsbevidst og god teamplayer, samt at du har kørekort og svendebrev. Derudover forventer vi at du er fleksibel og bidrager med godt humør, energi og faglig stolthed.

Om os:
Malerfirmaet Mogensen & Jensen er en del af entreprenørvirksomheden Sten Jensen Gruppen, der i alt beskæftiger ca. 140 ansatte fordelt på malere, elektrikere og tømrere på Sjælland og i Jylland. Hovedkontoret ligger i Greve og det er hér Malerfirmaet Mogensen & Jensen er lokaliseret. Vores ambition er at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og hvor der er plads til sociale arrangementer (når det er tilladt igen), udvikling af alle medarbejdere i form af diverse kurser, adgang til det nyeste værktøj og ikke mindst spændende opgaver, i alt indenfor ind- og udvendigt malerarbejde, for vores mange store erhvervskunder. Hvis vi selv skal sige det, så lykkes vi ret godt med det.

Om jobbet:
Du vil blive en del af vores team på ca. 15-20 malere, der kører til pladser på hele Sjælland – primært syd for hovedstaden. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn og pension og en arbejdsplads, der i høj grad er baseret på gensidig tillid, hvor alle behandles med respekt og har stor grad af frihed under ansvar, og hvor det samme forventes retur.

“Hvis vi selv skal sige det, så lykkes det ret godt!”

Malerfirmaet Mogensen & Jensen

Praktisk info:
Send en kortfattet ansøgning via mail til job@tfsj.dk med emnet ”Malersvend”.
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Mads på mail: mads@mal-mj.dk . Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet de rigtige folk. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.